|
|
Ifølge EU direktiv 76/769/EEC og EU direktiv 94/27/EC omhandlende nikkel i smykker m.m. der kommer i direkte og længere varende kontakt med hud, fremover må smykkematerialer der bruges i piercinger ikke afgive mere nikkel end 0,5 ug/cm2/om ugen. I øjeblikket afventer Europa parlamentet en acceptabel test metode fra CEN ( den europæiske organisation for standardisering). Så snart denne test godkendes skal alle EU medlemslande ophøje direktiverne til lov. | |
| GULD Alt guld som forarbejdes til smykker, skal legeres med andre materialer for at opnå tilstrækkelig styrke. Guld findes i flere forskellige karat, der angiver hvor meget guld de indeholder. 24 karat er rent guld, 18 karat er 75% guld og 14 Karat er 58,5% guld. Smykker med et lavere guld - indhold må ikke sælges som guldsmykker. Guld fås også i forskellige farver. De mest anvendte er hvidguld og rødguld. Rødguld er det mest anvendte i Skandinavien og indeholder guld, sølv og kobber. Hvidguld indeholder guld, sølv, kobber og palladium. I Skandinavien er alt det hvidguld der bearbejdes nikkelfri, mens det ofte indeholder nikkel hvis det købes andre steder. Guldsmykker fungerer udmærket som piercing smykker, selv om der har været enkelte der har reageret allergisk, når guld har været brugt som førstegangs smykke. |
||
| SØLV At sætte sølv i kontakt med huden i en nylavet piercing er en fejltagelse. Udover at sølv misfarver og bliver sort, får mange mennesker allergiske reaktioner af sølv, især i nye piercinger. Vi anvender aldrig sølv i den del af smykket der går igennem selve piercingen. Sølv findes i et utal af legeringer og den eneste der kan komme på tale er 925 sterling sølv. |
||
| STÅL Alt vores stål er det, der kaldes for implantatstål. Stålet hedder egentlig 316L, og indeholder 10 14% nikkel, det kan virke som meget, men stålet frigør mindre end 0,1 milliontedel pr. cm2 pr. uge. Det er så lidt at 316L klarer EU´s direktiv for " produkter som kommer i tæt og langvarig kontakt med huden. Grænseværdien er 0,5 milliontedel pr cm2 pr. uge. |
![]() |
|
| NIOBIUM Niobium et grundstof som blandt andet brydes i Norge. Niobium kan poleres eller eloxideres for at få det til at fremstå i klare farver. Niobium kan fås i næsten alle farver undtagen rød. Sort opnås gennem en varme proces og er den eneste af farverne der kan anses for at være permanent de andre farver blegner med tiden. Niobium har været anvendt i piercinger gennem længere tid og har ikke været årsag til allergiske reaktioner. |
||
| TITAN Titan minder en del om Niobium, dog er det en blanding af flere forskellige metaller. Titanet blandes i henholdt til hvad det skal bruges til. Den eneste type der er brugbar til at implantere og til piercinger er Ti6AL4V ELI. Titan kan også fås i flere farver men dog ikke så mange forskellige som Niobium. Titan er et glimrende materiale til allergikere. |
![]() |
|
| PTFE PTFE er et glimrende materiale til allergikere. PTFE er et plastmateriale der anvendes i hospitalsverdenen til knæ- og hofteled. Materialet er let bøjeligt og kan autoklavers. |
||
| BLACK BOND og TITANIUM NITRID Black bond er egentlig Titanium aluminium nitrid og et meget anvendelig materiale til medicinske formål, og er sikkert at bruge til implanter. Ydersiden er så stærk at den kan betragtes som permanent. Som grundmateriale anvendes smykker i 316L stål som bombarderes med titanplasma i et vakumkammer. Dette giver en stærk og holdbar film af titanium aluminium nitrid. Black bond findes kun i sort. Titanium Nitrid er et lignende materiale men med en gylden overflade. |
![]() |
|
| PLATIN Platin er et usædvanlig materiale der minder meget om hvidguld. Platin indeholder 95% platin og 5% kobber eller Palladium. Vi har aldrig hørt om nogen der har reageret allergisk på Platin. |
||